90'erne og globaliseringen omkring årtusindskiftet

1993 indvarslede en ny epoke. Ikke alene sattes slutstenen på 80’ernes gældssaneringer, men der indledtes også en ny landbrugspolitik i EU. Priserne på korn og oksekød blev sænket til verdensmarkedsniveau som oplæg til en begyndende liberalisering af landbrugsvarehandelen i WTO, der i 1994 afløste GATT. I stedet indførtes det bureaukratiske system med arealtilskud og dyrepræmier. Senest er der også vedtaget en sænkning af både mælke- og sukkerpris med kompensation gennem betalingsrettigheder.

Mange føler det som et paradoks, at en liberalisering følges af et stigende bubureaukrati. Men alternativet - en prissænkning uden kompensation - ville have været værre. Og den edb-teknologi, der inden for samme åremål er blevet hver mands eje, har gjort ordningen praktisk mulig at gennemføre. Selvom om EU’s landmænd nu har gjort sig rede til en liberalisering af verdenshandelen, er en aftale endnu ikke på plads. Men da der både i EU og USA er udstrakt vilje til at nå en aftale, er der håb om, at den frigørelse af landbrugsvarehandelen, som vi i Danmark så ensomt sloges for i 50’erne, nu omsider er inden for rækkevidde.

Hele perioden siden Anden Verdenskrig

I hele efterkrigsperioden er der samlet set sket en tredobling af den solgte landbrugsproduktions mængde. Det er sket til trods for, at landbrugsarealet er formindsket med en halv million hektar, og at der har været en halv million færre mennesker til at udføre arbejdet.

Blandt de vigtigste årsager er, at:

• Foldudbytterne i marken er mere end fordoblet,
• Traktorernes erstatning af en halv million heste har frigjort omkring 400.000 hektar til produktion,
• Tredoblingen af mælkeydelsen pr. ko har muliggjort en reduktion på en million malkekøer og dermed i det areal, køerne har beslaglagt,
• De tre til fire milliarder kg skummetmælk, der tidligere blev brugt som svinefoder, nu sælges ud af landbruget som ost, mælkepulver eller drikkemælk,
• Fordoblingen af fravænnede grise pr. årsso og den hurtigere tilvækst har reduceret foderforbruget pr. kg tilvækst,
• Produktivitetsudviklingen inden for fjerkræ og pelsdyr har været endnu større.

Når den menneskelige arbejdsindsats har kunnet reduceres så meget, så skyldes det - udover ovennævnte årsager og den fortsatte mekanisering - først og fremmest husdyrproduktionens specialisering og koncentration på langt færre bedrifter end tidligere. Det har givet en imponerende samlet produktivitetsstigning, som ingen andre erhverv har kunnet præstere noget sidestykke til.

Vældig vækst i samfundsøkonomien

Det har i sig selv været en stor samfundsøkonomisk gevinst. Mindst lige så stor betydning for samfundsøkonomien har det været, at landbruget samtidig med tredoblingen af sin egen produktion har kunnet frigøre en halv million arbejdsføre kvinder og mænd, som har kunnet yde deres væsentlige bidrag til hele samfundets vækst i produktion og velfærd.

Udviklingen i landbruget har således sammen med kvindernes øgede erhvervsfrekvens været den vigtigste baggrund for periodens vældige vækst i samfundsøkonomien. Det illustreres bedst af, at nu, hvor denne arbejdskraftreserve ikke længere er til stede, er der bred politisk enighed om, at velfærdssamfundets fremtid beror på, om man på anden måde kan mobilisere nye arbejdskraftreserver gennem øget erhvervsfrekvens blandt indvandrerne og ved en forlængelse af det erhvervsaktive åremål mellem uddannelse og pension.